Trods ændret dato var Fællerådets Bankospil godt besøgt

Fællesrådets årlige bankospil løb af stablen lidt senere end normalt. Grundet renovering af Teglgaardshallen blev bankospillet flyttet til den 11. december 2024.

Det havde omkring 85 personer mindet sig selv om, så der var godt fyldt i Værestedet den aften.

Og det var minsandten en hyggelig aften, hvor vi spillede otte omgange københavnerbanko, samt en ekstra runde til fuld plade, hvor en lækker købmandskurv var på højkant.

Som altid afholdte vi også vores store amerikanske lotteri, hvor ialt 158 gevinster blev uddelt, så der må ikke have været mange, der gik tomhændede hjem.

Passende for højtiden, så blev der i løbet af aftenen solgt æbleskiver til at stille den lille sult.

Der skal lyde et kæmpe stort tak til alle sponsorer i Stenderup-Krogager, Ansager og Grindsted – uden jer ville det være svært at få afholdt så fint et bankospil!