Artikler

Trods ændret dato var FællerÃ¥dets Bankospil godt besøgt

Fællesrådets årlige bankospil løb af stablen lidt senere end normalt. Grundet renovering af Teglgaardshallen blev bankospillet flyttet til den 11. december 2024.

Det havde omkring 85 personer mindet sig selv om, så der var godt fyldt i Værestedet den aften.

Og det var minsandten en hyggelig aften, hvor vi spillede otte omgange københavnerbanko, samt en ekstra runde til fuld plade, hvor en lækker købmandskurv var på højkant.

Som altid afholdte vi også vores store amerikanske lotteri, hvor ialt 158 gevinster blev uddelt, så der må ikke have været mange, der gik tomhændede hjem.

Passende for højtiden, så blev der i løbet af aftenen solgt æbleskiver til at stille den lille sult.

Der skal lyde et kæmpe stort tak til alle sponsorer i Stenderup-Krogager, Ansager og Grindsted – uden jer ville det være svært at få afholdt så fint et bankospil!

Juletræsfest tiltrak mange forventningsfulde børn og voksne

SKIF Juniorklub, Min Købmand og Fællesrådet inviterede alle til Juletræsfest den 23. november 2024. Juletræet stod flot og grønt, men noget manglede: Pynten!

Heldigvis fik vi besøg af cirka 60 forventningsfulde børn samt deres forældre. Børnene hang julekugler på træet, og bagefter dukkede julemanden op med en stor sæk fyldt med slikposer til alle børn. Sammen med julemanden dansede børnene rundt om træet mens der blev sunget de skønneste julesange.

En hyggelig dag i Teglgaardshallen blev sluttet af med æbleskiver til alle de sultne maver, både store og små.

SKIF Juniorklub, Min Købmand og Fællesrådet siger tak til alle, der deltog.

Kom til fælles generalforsamling 2024

Den fælles generalforsamling 2024 finder sted onsdag den 28. februar kl. 17.30 i Teglgaardshallens værested for

  • FællesrÃ¥det
  • Krogen
  • Lokalhistorisk Arkiv
  • Teglgaardshallen
  • Støtteforeningen for Teglgaardshallen
  • SKIF

Der afholdes generalforsamling ihht. foreningernes egne vedtægter og foreningerne offentliggør selv deres dagsordner.

Der serveres aftensmad i forbindelse med generalforsamlingen, derfor er tilmelding nødvendig senest mandag den 20. februar til Annette Vinbech på annettevinbech@gmail.com eller mobil 2181 1935 med navn og antal.

Velmødt!

Sidste nyt om den nye købmandsbutik

Efter konstruktivt samarbejde med Billund kommune, er vi nu fra 1. januar 2024 klar til at gå i gang med nedbrydningen af de gamle bygninger på mejerigrunden for at gøre plads til en helt ny købmandsbutik.

Toft Nedbrydning ApS gav den billigste pris ved licitationen blandt andet fordi alt byggemateriale vil blive genbrugt i videst muligt omfang.

Alt materiale som befinder sig på mejerigrunden, er således fra 1. januar 2024 nedbrydningsfirmaets ejendom.

Det er aftalt at nedbrydningen skal være afsluttet den 1. april 2024.

Alle bygninger på grunden vil blive fjernet, da dette giver den bedste mulighed for at kunne placere den nye købmandsbutik på bedste vis og at parkeringspladser, indgang med videre får den rette placering på grunden.

Vi har Arkitektfirmaet Leo Fyring Jensen i samarbejde Brian og Dagrofa til at tegne og projektere de nye bygninger på grunden for at sikre, at de passer ind i bymiljøet, men også for at indretningen bliver kundevenlig.

Vi er i gang med at samle penge ind, men er langt fra i mål. Derfor har vi fortsat stor behov for økonomisk opbakning fra virksomheder og lokalbefolkningen. En stor tak til alle, som allerede har bidraget økonomisk. Vi håber at mange flere vil bidrage og tænke på at det er afgørende for byens fortsatte udvikling, at vi har en dagligvarebutik.

Hvis du gerne vil bidrage med et beløb, er du velkommen til at kontakte Kurt på mobil 40 77 94 33 eller overføre pengene direkte til Stenderup-Krogager Invest ApS’ konto: 5951- 0004017728

Vi kan desuden oplyse, at vi har valgt at hyre en virksomhed til at hjælpe os med at søge fondsmidler.

Hilsen fra Stenderup-Krogager Invest

Flemming Torstensen (formand)
Jacob Røntved
Kurt Kirkegaard (direktør)
Lona Linding (kasserer)
Lone Hansen (sekretær)
Kent Vinbech (næstformand)
Brian Duedal

Juletræsfest i Teglgaardshallen 2023

Igen i år gik SKIF Juniorklub, Min Købmand og Fællesrådet sammen om at holde Juletræsfest. Arrangementet fandt sted søndag den 26. november 2023 i Teglgaardshallen, hvor omkring 150 deltog i de hyggelige aktiviteter.

Vi var så heldige at få besøg af Julemanden. De mange spændte børn fik mulighed for at aflevere deres ønskeseddel til ham, og som en lille overraskelse inden jul, så trak Julemanden lod blandt sedlerne. De tre ønskesedler tilhørte Ane, Amalie og Fillipa, og de tre heldige børn fik alle en gave.

Der blev også hygget med dans om træet og æbleskiver til den lille sult.

Se billeder fra arrangementet i galleriet herunder